På Stanford Humanities Lab arbejder forskerne med de sociale og kulturelle effekter af ny teknologi og særligt nye medier, og de eksperimenterer med anvendelsen af nye medier inden for forskning, uddannelse, kunst, industrien osv. Jeg havde i sidste uge i forbindelse med et besøg af en gruppe fra Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet arrangeret et møde med SHLs danske research director Henrik Bennetsen. Han har en baggrund af fra IT-Universitet og blev efter en et ophold ved Stanford ansat som forskningsleder.
En af Henrik Bennetsens forskningsinteresser er online communities og særligt det hastigt voksende fænomen Second Life. Second life er et internet baseret socialt mødested og 3D univers, som er udviklet og drives af firmaet Linden Lab i San Francisco. Det er ikke et computerspil, men konceptet udspringer af de mange online computerspil, hvor mennesker fra hele verden mødes. Man skaber en figur (”avatar”) i Second Life og bevæger sig derefter rundt som denne figur for at møde andre avatarer. Second Life har knap 7 mio. brugere, der opretter butikker, museer, foreninger o.l. som man kan besøge i universet. Second Life har sin egen valuta, Lindendollars, som man kan veksle sine almindelige dollars til. Universet har fået så mange brugere, at firmaer opretter enheder i Second Life, Sverige har åbnet en ambassade i Second Life og en tænketank om København som vidensby har præsenteret sig med sin egen ”ø” i Second Life.
Henrik Bennetsen forsker selv i anvendelsen af Second Life og ser på mulighederne for at udbrede kunst og kultur ved at lægge f.eks. kunstudstillinger i Second Life, hvordan 3D mulighederne i Second Life giver helt nye muligheder for online butikker og f.eks. salg af tøj, fordi man med sin skræddersyede figur med tiden vil kunne prøve tøj og sko uden at besøge en butik. Stanford Humanities Lab forsker i problemstillinger som copyright, skattespørgsmål, hackere og etiske regler.
Jeg synes selv, at jeg har rigeligt at gøre med at nå det hele i first life, så jeg bliver nok ikke storforbruger af Second Life lige foreløbig.
Og Ålbrog-gruppen sluttede af med en tur på Google og besøg hos danske Heidi Quijon, der arbejder (hårdt) i Googles reklame-afdeling. Det var skægt at se fænomenet, kontormiljøer med flere skærme end NASA kontrolcenter, skærm hvor øjeblikkets søgninger fra hele verden løber nedover, enorme kantiner med gratis, fantastisk mad døgnet rundt. Heidi fortalte, at Google tiltrækker medarbejdere fra hele verden, selvom folk faktisk ofte er ned til at gå ned i løn – det overraskede mig, jeg troede at de betalte fremragende lønninger. Ifølge Heidi er Google simpelthen så godt et springbrædt og så inspirerende sted, at folk ikke går så meget op i lønnen på lavere niveauer.
