Designforskning og iPhone-hysteri

”At Stanford a designer is an engineer. Outside of Stanford design is conceived as an art based education”, Director Larry Leifer, Stanford Center for Design Research. Sådan indledte Larry Leifer samtalen, da jeg i sidste uge havde besøg af Marianne Stokholm fra Institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. På Stanford er design en del af det tekniske fakultet og det giver et andet udgangspunkt for uddannelse og forskning i design.

 

ME 310 og design-forskning

Larry Leifer leder et tværdisciplinært og globalt uddannelsesprogram kaldet ME310 efter kursets nummer på Stanfords Mechanical Engineering institut. Studenter-projekter på det berømmede d.school er inspireret af ME310, men ME310 er længere kurser med et stærkt internationalt islæt. Stanfords studerende kan søge det ni måneder lange kursus i industrielt design. Alle projekter finansieres af virksomheder og har som mål at udvikle en prototype, der kan produceres efterfølgende. Sponsorer i det netop afsluttede program har bl.a. været General Motors der stillede den opgave at udvikle et nyt bruger-interface til informationssystemerne i deres biler, Nokia der bad om et bud på billedbehandling på kameratelefoner og Panasonic der ville udvikle ”iSense” som et personligt navigationssystem til at finde vej i storbyen.

 

Alle projekter foregår i samarbejde mellem en gruppe studerende ved Stanford og en udenlandsk gruppe studerende. I Nokias tilfælde fra Helsinki universitetet og i andre projekter med grupper i Mexico, Tyskland, Schweiz og Sverige. Grupperne mødes fysisk i starten af projektet og arbejder derefter sammen via mail, skype og video-konferencer og har et tæt samarbejde med en repræsentant for virksomheder. Projekterne præsenteres på en stor konference på Stanford i juni måned.

 

ME310 er samtidig laboratorium for forskningen i design-processer. Larry Leifer og kollegaer studerer gruppernes samarbejde og proces. De har bl.a. kvantitativt dokumenteret, at projekter med den største kulturelle og sociale diversitet i studentergruppen får de bedste resultater – de får bedre karakterer og vinder oftere design-priser for deres projekter.

 

De har også nøje studeret brain-storm fasen og fundet frem til, at grupper der bliver instrueret i at bruge bestemte spørge-teknikker over for hinanden får bedre resultater. Studierne viser, at en ”design-thought” varer ca. 7 sekunder, at tankerne altid derefter vil vandre videre, og at man i brain-storm processen kun kan holde fokus på et spørgsmål i op til 7 sekunder. Fokus på den kvantitative forskning smitter sandsynligvis af fra ingeniør-omgivelserne…

 

IDEO og prototyping

Marianne Stokholm og jeg var også på besøg på hos design-firmaet IDEO i San Francisco. IDEO tager ”prototyping” alvorligt og vi talte med Shannon Loew, der i øjeblikket arbejder på et projekt for Marriot hotelkæden, der vil have designet en helt ny type lobby til deres hoteller. IDEOs folk har derfor lejet et tomt ”warehouse” i udkanten af byen og bygger her en prototype på en lobby i hårdt skumgummi-materiale, der nemt kan ændres. Her vil IDEO vise Marriot, hvordan de vil designe en ny lobby og samtidig give Marriots folk mulighed for at deltage i en proces, hvor prototypen kan ændres med hobbykniv og tape…

 

iPhone

Og så er folk ellers ved at gå amok over lanceringen af Apples iPhone d. 29. juni. Man kan tit høre folk på gaden i Palo Alto diskutere telefonen og alle dens muligheder og der er hver dag artikler i avisen om paradigmeskiftet inden for mobiltelefoner, San Francisco Chronicle spurgte forleden dag ”Will the iPhone change our live?” og kunne i går berette om en helt ny service-virksomhed kaldet ”iWait”, som tilbyder at man leje en medarbejder til at stå i kø for sig foran Apple-butikken fredag morgen, så man er sikker på at få det nye vidunder J

Ny forskning om viden-spredning fra universiteter

Universiteternes videnspredning og erhvervssamarbejde er et vigtigt forskningsemne på Stanford’s institut for Management Science & Engineering; d.v.s. ledelses-, informations, og organisationsteoretisk forskning.

 

Jeg var for nylig tilhører ved et ph.d.-forsvar for en afhandling om forskningsbaseret innovation, og hvordan universiteters viden spredes i den akademiske verden og i erhvervslivet. Ph.d.-studerende Andrew Nelsons præsentation var interessant, fordi afhandlingen empirisk belyser betydningen af personlige netværk, som ofte blot opfattes som et ”fact of life” i Silicon Valley. Afhandlingen er også interessant i lyset af danske universiteters markante stigning i antallet af patenter og licensaftaler.

 

Patenter og personlige netværk

Andrew Nelson har i sin forskning arbejdet med fire teknologier inden for hhv. bioteknologi og digital lyd og med udspring i hhv. offentlig og privat forskning. Han har brugt statistisk materiale fra mere end 7000 publikationer og knap 2500 patenter, der udspringer af disse grundlæggende teknologier, og har bearbejdet over 200 interviews med forskere på universiteter og i virksomheder.

 

Andrew Nelson har i sit materiale kunne spore spredningen af den nye viden inden for de udvalgte områder mellem universiteter og virksomheder.

 

Nelson konkluderer, at technology transfer kontorerne og deres arbejde med patenter og licenser kun spiller en lille rolle for spredning og anvendelse af ny teknologi.

 

De afgørende faktorer bag spredningen af viden og anvendelse og kommercialisering af opfindelser er de personlige forbindelser mellem universitets- og virksomhedsforskere, som fører til at virksomheders forskere besøger universitetsforskere og arbejder med den nye teknologi i deres laboratorier, og at universitetsforskere arbejder i virksomheder i en periode med den kommercielle udvikling. Personlige netværk suppleres af akademiske konferencer som en vigtig faktor, idet både universitetsforskere og private forskere præsenterer deres arbejde her i en tidlig fase.

 

Offentlig vs. privat forskning

Andrew Nelson er på den baggrund også kritisk over for opfattelsen af universitetsforskning som åben og virksomhedsforskning som en lukket, hemmelig aktivitet. Udbredelsen af technology transfer kontorer og patenter og licensaftaler har faktisk været med til at bremse og lukke spredningen af universitetsviden på visse områder, og samtidig får virksomheder i stigende grad mere åbne strategier for IPR og køber og sælger viden i stor stil. Heraf udspringer forskningen i virksomheders ”open innovation” som det ses hos Eric von Hippel på MIT og Henry Chesbrough på UC Berkeley.

 

Nelson påpegede derfor, at forestillingerne om åben og lukket forskning ikke nødvendigvis entydigt følger universiteter og virksomheder.