En gruppe Stanford-studerende er i København i denne uge med en spændende mission: En global studenter-alliance skal styrke verdens satsning på vedvarende energi.
De studerende er sammensat gruppe af ingeniør-, ledelses-, økonomi- og politik-studerende og repræsenterer studenterorganisationen “Energy Crossroads” der stod bag en meget vellykket energi-konference på Stanford i marts i år: www.energycrossroads.org.
Konferencen havde Thomas Friedman som hovedtaler og samlede en bredt udsnit af professorer, erhvervsliv og organisationer fra Silicon Valley. De studerende koblede konferencen med en jobmesse og et arrangement, hvor studerende præsenterede forretningsplaner for ideer til at starte egen virksomhed inden for energi-området.
Energy Crossroads vil gerne gøre bevægelsen international og starter med kontakt til Kina, Indien og Skandinavien. Jeg mødte en af de studerende under vores egen clean tech workshop i januar, og han spurgte derfor om jeg kunne hjælpe med kontakter til Skandinavien. Jeg har sat dem i kontakt med studerende på Københavns Universitet og DTU en række organisationer og virksomheder, som de altså besøger i denne uge. Via min svenske kollega er de yderligere i kontakt med studerende i Sverige og de besøger også Stockholm.
Stanford-gruppen har et heftigt program og mødes med bl.a. folk på Mandag Morgen, Lykke Friis, FUHU, Dansk Energi og den amerikanske ambassade ud over studentergupperne på KU og DTU (bl.a. holdet bag DTUs ”Roadrunner”).
De satser på Skandinavien som oplagt region pga. af vores stærke traditioner inden for vedvarende energi. Det endelige mål er en stor studenter-båret energi-konference i København i 2009 som forløber til FN-konferencen. Her kan kombinationen af Stanford’s studerendes stærke iværksætter- og fundraiser-gener og danske studerendes høje faglige niveau inden for vedvarende energi vise sig at være en rigtig god kombination.

